OM

Jeg har altid haft et behov for at skabe. Som 18-årig mærkede jeg, at jeg måtte gå min egen vej - så jeg droppede ud af gymnasiet og startede virksomhed, hvor jeg solgte kunsttryk af mine tegninger og malerier.

Jeg er vokset op i en kreativ familie, hvor idéer, farver og materialer altid har været en naturlig del af hverdagen. For mig føles det mest rigtigt, når jeg kan bruge hænderne, fordybe mig og lade tanker og følelser tage form i noget fysisk.

Jeg bliver særligt inspireret af mødet mellem det abstrakte og det figurative - dér, hvor man ikke får hele billedet med det samme, men langsomt opdager nye lag og detaljer, jo længere man ser.

Nu, 12 år senere, er kunsten fortsat min levevej, og jeg er dybt taknemmelig for at kunne leve af at skabe.